Alle indlæg af norsby
Prisfald på byggegrunde
Thisted Kommune har sat priserne ned på grundene på Hegnet. Hvor de før kostede mellem 300.000 og 560.000 kroner koster de nu 200.000 – 299.000.
Byggemodnet og med udsigt til søen.
Der er desuden to ledige grunde på Skellet til 75.000 pr. stk.
Cafeaften på Nors Skole
Generalforsamling i Nors-Tved Borgerforening
Dilettant 14. februar
Fastelavnsfest lørdag d. 14. februar
Starter i Nors Kirke med gudstjeneste kl. 10.00 for udklædte børn, og man må gerne tage far, mor og bedsteforældre med.
Efter gudstjenesten følges vi ad op til Hallen hvor der er tøndeslagning kl.10.45 (bemærk at tidspunktet er rykket en time af hensyn til børnene)
Børnene deles op i aldersklasser hvor der er præmier til Kattekonge og Kattedronning i hver klasse
Der er også præmier til de to bedst udklædte.
Efter tøndeslagning er der fastelavnsboller juice kaffe og te
Gymnastikforeningen laver aktiviteter for børnene, og der er masser af musik i Hallen.
Vi slutter kl. 13.00 Det hele koster 30 kr.
Vi glæder os til at se alle de flotte udklædte børn
Fastelavnshilsner
Spejderne Gymnastikforeningen og Nors-Tved Borgerforening
Fællesspisning på Nors skole, mandag den 19. januar kl.18.00
På opfordring arrangerer vi igen fællesspisning.
Kom og få et par hyggelige timer med socialt samvær og god mad.
Prisen er 50 kr. for voksne og 25 kr. for børn
Der er varm mad mellem kl. 18 og kl. 19
Så er du ikke lige klar kl. 18.00, kan du bare komme senere.
Menu:
Frikadeller kartofler sovs og salat.
Dessert is med tilbehør og kaffe med småkager.
Tilmelding til Hanne på tlf. 97981918
Vel mødt – alle er velkommen
Juleoptog og krybbespil
Visioner for vækst og bosætning i Thy
Alle kommunens borgere opfordres til at deltage i en demonstration i Thisted den 8. november kl. 10.00 – 12.30. Budskabet er en konstruktiv appel til politikerne om at sætte skolelukninger på standby og fokuserer kræfterne på at lægge en langsigtet og visionær strategi for vækst og bosætning i Thy.
Demonstrationen begynder med optog fra Hvass Krydset, ned ad Østerbakken og slutter på Store Torv, hvor der er opstillet en scene. (Se kort med P-muligheder på bagsiden). På Store Torv vil der være et par korte taler samt overrækkelse af en skriftlig, fælles appel fra demonstrationens deltagere – borgere, foreninger og virksomheder i Thy – til borgmesteren med en opfordring til at sætte vækst, bosætning og visioner for kommunen øverst på den politiske dagsorden. Demonstrationen slutter med et par numre med udkantstroubadour Allan Olsen.
Arrangørgruppen bag demonstrationen sørger for scene, polititilladelse, PR og koordinering.
Se mere på: https://www.facebook.com/events/810286125659724/?fref=ts el. skriv i fb’s-søgefelt: DEMONSTRATION – “Visioner for vækst og bosætning i Thy”