Hjemmesiden har modtaget dette debatindlæg om bevarelse af Nors Børnehus fra Anette Pedersen:

( det med rødt er kopieret direkte fra kommunens rapport).

Jeg tager udgangspunkt i argumenterne for hvorfor lige Nors Børnehus skal bevares, frem for at argumentere for lukning af andre institutioner.
Nors ER altså bæredygtig på alle de angivne parametre, og derfor skal vi IKKE lukkes. !!

Udviklingsplanen tager afsæt i, at der skal skabes bæredygtige dagtilbud i et perspektiv, der rækker frem mod 2021. Bæredygtige dagtilbud defineres som enheder, der er bæredygtige i forhold til efterspørgsel og behov, økonomi samt faglig kvalitet.

Udviklingsplanen forholder sig ikke til afledte konsekvenser af fremtidige strukturændringer, såsom lokale konsekvenser for foreningslivet og idrætsfaciliteter, udviklingen af huspriser, betydningen for forretnings- og erhvervsliv og landsbyudvikling generelt.

I bilag 1 (side 34) fremgår den anvendte kapacitet i de enkelte skoledistrikter og områder i 2013. Den anvendte kapacitet i 2013 er i bilaget også sammenholdt med det forventede pasningsbehov i perioden 2013-2021.

Der er ikke taget højde for udgifter til drift af tiloversblevne bygninger og nedrivning.
– Bevarelse af dagplejen som tilbud, dog i mindre skala.
– Institutionsstørrelser på minimum 50 børn over tid.

I Nors er der altså børn ”nok” – næsten 50 – iflg de anvendte prognoser vil der i
2015 være 55 3-5 årige
2017 være 47 3-5 årige
2021 44 3-5 årige

Herudover dem fra 0-2 år som i dag passe i dagpleje.
I 2013 var de 32 børn i dagpleje iflg. materialet/rapporten
og de vedlagte tabeller der også viser de angivne tal for 2015, 2017 og 2021.

 

Uanset valg af model betyder det, at der bliver længere mellem de enkelte institutioner. I den forbindelse er antallet af dagplejepladser reduceret, da dagplejen bidrager til etablering af flere 0-2 års pladser i institutionerne. Det har været nødvendigt for ikke at lukke endnu flere institutioner og skabe endnu længere afstande mellem institutionerne. Større enheder giver en mere robust økonomi til at imødegå fremadrettede demografireguleringer og eventuelle besparelser.

Andre institutioner ”overlever” trods tvivlende bæredygtighed med følgende begrundelser – hvad er forskellen lige i forhold til Nors ?
Argumentet kan vel ikke være at der skal lukkes i Nors fordi der ikke er plads til også at huse børnene fra Hillerslev, så Nors børnene og familierne med børn i Nors dermed bliver ”straffet” for at være fyldt op og dermed være bæredygtig på alle de angivne parametre .
Usikkerheder omkring de anvendte prognoser må vel også komme børnene i Nors tilgode, ligesom evt. frie-pladser vel også kan fyldes op med børn under 3 år, ganske som det anvendes i de anvendte forslag gældende for andre institutioner. Slutteligt er der argumenter for at bevare de kommunale tilbud på trods af at der allerede er flere private tilbud. Kommunen betaler jo også til de private. Her bliver man ”reddet” af at man FORVENTER større søgning – men dette kunne måske skyldes et asylcenter, eftersom man jo pt søger personale der kan tale engelsk og man anfører at der er børn fra mange lande. Så må vi ikke håbe at der efterfølgende bliver truffet beslutninger om at lukke asylcentret helt eller delvist ?

I modellerne er der tilbud som forventes at have en efterspørgsel på mindre end/omkring 50 børn. Begrundelsen for at disse tilbud ikke lukkes/sammendrives med andre tilbud er følgende:
– Hanstholm Børnehus: Institutionen har moderne fysiske rammer, der understøtter den faglige kvalitet. Samtidig ligger institutionen i et område med en del børn, men på grund af flere private pasningstilbud har søgningen i det kommunale tilbud ikke været relativ høj. Søgningen til Hanstholm Børnehus er stigende, hvorfor tilbuddet bevares.
– Tumlehuset: Institutionen har moderne fysiske rammer, der understøtter den faglige kvalitet. Institutionen er kommunens eneste institution, der kun tilbyder vuggestuepladser. Vuggestuepladser bliver i tildelingsmodellen tildelt dobbelt så store budgetbeløb pr. barn som børnehavepladser. Institutionen kan derfor være bæredygtig med færre børn.
– Hannæsbørnehaven: Institutionen ligger med en forventning på omkring 50 børn. Idet der er en vis usikkerhed omkring prognoserne til kommende års børnetal og søgningen til de enkelte institutioner, er institutionen bevaret i to af modellerne.
-Kernehuset: Institutionen ligger med en forventning på omkring 50 børn. Idet der er en vis usikkerhed omkring prognoserne til kommende års børnetal og søgningen til de enkelte institutioner, er institutionen bevaret i to af modellerne.

Statistikkerne der generelt anvendes, dels for børn og befolkningstilvækst og afgang i byerne i Thisted kommune er ikke specificerede i forhold til aldersfordeling – og dermed vises måske ikke det korrekte billede for prognoserne – i dette tilfælde forventede fødte børn frem til 2021 samt disses bopæl. Meget relevant må det her være hvor de yngre men voksne bosætter sig – og hvilke aldersgrupper der generelt fraflytter.

I Nors er det min helt klare overbevisning, at der de sidste par år været en tilstrømning af unge der køber hus, og dermed er der kommet flere potientielle børnefamilier. De har jo ikke nødvendigvis født børn endnu, men er jo helt klart potientialle til at få de 6 børn der mangler i 2021 mellem 3 og 5 år og er med til at byens institution og skole er bæredygtig.
I Nors har de unge ”råd” til at købe hus, her er det lille lokale samfund der har hvad en ung børnefamilie har behov for, læge, dagligvarer, børnehave, dagpleje, skole, foreningsliv og så ligger det centralt i forhold til mange af arbejdspladserne i Thy.
Næste år vil der jo klart være en fraflytning i antal af indbyggere, begrundet i at plejehjemmet er lukket. Sådanne kommunale beslutninger kan vi jo så risikere at blive ”straffet for” mere end en gang. Andre byer får modsat, tilvækst på den konto. Man må derfor ikke håbe at befolkningstilvæksten i Thisted generelt skyldes ældre med eller uden voksne børn, for de har da ikke behov for børnepasning, skoler m.m. fremadrettet. Vi ser da heldigvis at unge flytter til Thisted eller andre ”stor-byer”, men flytter tilbage til de mindre byer igen når de skal købe hus, for det er her de har råd til at købe hus og stifter dermed også familie her – Heldigvis.
Prognoserne er jo kun prognoser, for ingen ved jo hvor mange børn der bliver født af de unge der endnu ikke har stiftet familie, men som alligevel allerede er flyttet til byen inden for de sidste par år. Alligevel kan denne tilflytning af yngre, som formodentlig ikke fremgår af prognoserne for beregning af fødte børn, blive afgørende i forhold til at bevare institutionerne, herunder Nors Børnehus. Bevarelse af arbejdspladser har jo også betydning, ikke bare for Nors, men også de andre byer i Thisted Kommune. Som det fremgår af de anvendte statistikker og som tidligere nævnt, er det bl.a. et parameter at der på sigt skal der være 50 børn for at en institution er bæredygtig. I ”Nors tallene” arbejder man med 47 børn 3-5 år i 2017 og 44 børn 3-5 år i 2021. Der er godt nok ikke meget der skal ”gå galt” for at man ellers kunne ”beholde” børnehuset alene med dette argument. Hvordan lige med de 0-2 årige der ikke er overført fra dagplejen, de kunne jo fylde op i børnehuset hvis der skulle mangle børn. Dette er brugt som en af de bæredygtige argumenter, for at bevare en anden institution.
Jeg er af den overbevisning at kommunen ikke vil foretrække en privat institution i stedet for en kommunal ? Under begrundelsen for at bevare et andet børnehus, lyder det bl.a. at man ”håber” på en større efterspørgsel til det kommunale tilbud. I Nors er der allerede super udendørsfaciliteter, indhegnede og egnede også til små børn, tæt, godt og ikke mindst let kontakt og adgang til skolen, så disse argumenter kan vi også bruge. En anden institution begrundes bevaret med argumentet: større tildeling til vuggestue pladser, hvilket gør den bæredygtig trods mindre end 50 børn, og generelt begrundes bevarelsen for flere af de øvrige institutioner i at der er usikkerhed i prognoserne, hvorfor gælder det så ikke lige i Nors ?

– Der er ikke indregnet yderligere budget til institutioner der bliver større. –
Nedenstående tabel er et udtryk for, hvad der reduceres i faste udgifter i forbindelse med lukning og samdrift af institutioner i de forskellige modeller. Beløbene indgår i den samlede demografiregulering på området.
(Figur 6.a: Faste udgifter ift. de fire modeller)

Eksempel: I dag anvendes 107.596 til rengøring i Kridthuset hvor der er 36 børn iflg. belægningstal for 2013. Ved sammenlægningen regner man med næsten 100 børn ialt men ingen yderligere udgift til rengøring og bygningsvedligeholdelse. Man ved at der skal forventes udgifter til bygningen i Hillerslev inden for de næste år yderligere er det anført at såfremt der i Kridthuset er 48 børnehavebørn og 13 vuggestue børn så er kvaliteten C. Nu lyder forslaget at SFO så inddrages, og dette skulle kunne ske uden ændringer overhovedet i både bygning, indretning, legepladser, indhegning ( nu kommer mindre børn som jo ikke bare kan lege i skolegården). Vore børn risikerer således at blive passet under dårlige ”kvalitet” end ved at blive i Nors under de nuværende rammer. Et af de bæredygtige argumenter er jo også at kvaliteten skal være størst muligt i forhold til også de fysiske rammer.

De faglige argumenter for alle modeller skal sammenholdes med de otte udvalgte kvalitetsparametre og dagtilbudslovens formålsparagraffer og tager udgangspunkt i, at etablering af større (særligt integrerede) enheder giver optimale muligheder for praktisering af følgende punkter:

skabe grobund for et kvalificeret forældresamarbejde, der i de integrerede institutioner endvidere vil være gennemgående i alle 6 år – de steder, hvor institutionerne er placeret ved skolen, giver det endvidere optimale muligheder for at skabe et endnu mere kvalificeret og fortløbende samarbejde omkring børns læring med både forældre og lærere i overgangen fra dagtilbud til skole

Ovenstående fortæller og begrunder hvorfor pasningstilbud skal ligge tæt ved skolerne – og det må da være vigtigt og grundlæggende at give en let og tæt pædagogisk kontakt mellem skole og børnehus. Dette er jo nu efterfølgende i byrådet besluttet også at være et parameter der skal indgå i beslutningerne.

Nors-børnene 0-2 årige, regnes ikke med i normering til den samlede børnehave i Hillerslev. Altså må man kunne konkludere at 0-2 årige stadig skal passes i Nors ??? helt eller delvist.

En ung børnefamilie i Nors skal altså regne med at børn
mellem 0-2 år passes i Nors
3-5 år passes i Hillerslev –
0-6 klasse går i Nors skole og
7.-9- klasse bliver transporteret pt til Sjørring = mere end 1 times transport/ventetid .

Hvorfor så lige bosætte sig i Nors ??

Skulle der blive pladsmangel i Børnehuset, ja så har vi jo et plejehjem som også kan udnyttes helt eller delvis af enten skole, børnehave, dagpleje eller hvem der nu skulle få behov.
Fysiske muligheder har vi jo også at tilbyde, hallen ligger jo lige ved både skole og børnehave. Hallen har både alm hal og gymnastik sal, så der skulle være plads til fysiske udfoldelser året rundt både for skolen og børnehaven.

Skal der skal spares, og det skal der jo, det ved vi alle, hvilket vel også er i orden HVIS det IKKE er bæredygtigt – så er jeg da ret overbevist om at de 1,3 mio. kr. der nu er afsat til at etablere cykelsti på 1,6 km fra rundkørslen og til Nors, godt kunne ”undværes” hvis vi i stedet kunne beholde børnehaven.
Er der ingen børnehave og skole – og som i øvrigt begrundet i kommunens rapport – vigtigheden af at begge dele er et sammenhængende tilbud – ja så bliver der jo med tiden nok kun en cykelsti til pensionisterne – hvis de da ikke også er flyttet til Thisted på plejehjem  Men det er måske en anden ”kasse” der betaler for den ?
Det er jo ikke for at være utaknemmelig for cykelstien. Som borger i en lille by der nu igen trues af lukning fra kommunal side – trods velbegrundede argumenter om bæredygtighed ud fra kommunens egne parametre – (først plejehjem nu børnehaven indenfor kun 6 mdr.!!) så giver det ikke så meget mening at bruge pengene på en cykelsti til en lukningstruet landsby.

Jeg finder det meget tankevækkende at de lokalpolitikkere vi alle har været med til at vælge, bruger meget tid på at trække penge og aktiviteter til ”udkants-Danmark” når man snakker landspolitik, og de så med den anden hånd selv praktiserer den ”skæv-vredne” udvikling og lukker stort og småt for et godt ord, på grundlag af også usikre prognoser – også der hvor der klart er en meget og velbegrundet tvivl og ikke mindst begrundet håb om positiv udvikling. Sådanne omstændigheder burde komme de lokale borgere og de små byer til gavn. Det ”koster” at holde liv i de små samfund – sådan vil det altid være, selvfølgelig skal det ikke koste for enhver pris – men det at have de små bæredygtige samfund – det er hvad der kendetegner Thy – og det er derfor vi har valgt at bo her.
Vi kan og skal ikke blot sammenlignes med de store by-kommuner, og vi kan ikke alle bo i Thisted – centralt og med store enheder. I øvrigt er både skoler og børnehaver ”billigere” i Thy end i de ”store byer”/kommuner – så hvorfor overhovedet overveje lukke noget der reelt er bæredygtigt, også selv om det er ”småt”. Man kan jo vælge enten at vælge ”lukke-strategien” for de små samfund – eller man kunne jo også vælge reelt at være opsøgende og aktive i forhold til at aktivere/profillere og inddrage de små samfund der kan og vil, og som i øvrigt opfylder de opstillede krav om bæredygtighed.

Jeg mener helt klart at der stadig er håb – og ikke mindst dokumenteret bæredygtighed for Nors, også på grundlag af de prognoser som reelt anvendes i rapporten og dermed udgør beslutningsgrundlaget.

Hvorfor skal vi i Nors ikke have en ”ekstra chance” for at bevise vi har bæredygtige børnehaver, når vi i Nors reelt allerede har en – måske endda bedre prognose for udviklingen, masser af lokale børn der bliver passet i byens kommunale pasningstilbud – og dermed reelt er mere bæredygtig, end de byer der pt har fået stillet en ekstra chance i udsigt for at ”overleve”, uden at være i nærheden af at opfylde de opstillede kriterier på flere af de angivne parametre.
Hvis begrundelsen for at lukke Nors derimod er at der ikke er plads nok til børnene fra Hillerslev ? ja så bliver Nors jo som allerede er fyldt op med de børn der allerede bor i byen jo måske lukket pga for stor succes / belægning. Det giver jo slet ingen mening.

Lad os høre hvori forskellen består ?

VI ER bæredygtige – på alle de angivne parametre, både når der ses på antal af børn, betingelser for pædagogisk samarbejde med skole – en bæredygtig skole vel og mærket, bygninger til rådighed, egnede udenoms arealer, en hal til rådighed, antallet af børn og indbyggere der rent faktisk bruger de kommunale tilbud om pasning.
Dette var blot mit indlæg til debatten 
Anette Pedersen
opvokset og har boet i Nors siden 1966
Mor til 3 voksne børn der alle er født er opvokset i Nors